Mor og far i Vietnam

Mine dejlige og længe savnet forældre kom til Vietnam og besøgte mig i 2 uger fra den 5. til den 19. juli. Jeg havde glæder mig som en sindsyg til at se dem igen, og at vise dem det land jeg har boet i, i 6 måneder. Det var som om at da min mor og far landede i Vietnam, nåede varmen sit høldepunkt. 40 grader, puha.. Så vi har rigtig gået og svedt. Her troede man også lige at man havde vænnet sig til varmen, men næh nej.

Vi startede vores ferie sammen, med et kort ophold i Hanoi. Her fik vi set krigsmuseet og Hoa Lo fængsel.
Her efter gik turen hurtigt til fantastiske Hue. Hue er den gamle hovedstad i Vietnam, og har været meget udsat under krigene. Vi boede på et lækkert 4-stjernet hotel med pool og udsigt over floden.

Hotelværelset

Vi tog en guidet tur ud for at se tunnellerne:

Tunnel

Familierum

På vej i tunnellen

Man kunne mærke kulden og fugtigheden fra jorden, og når man gik rundt 3, 15, og 23 meter under jorden, fik man en lidt klaustrofobisk følelse men samtidig også en følelse af beundring over at mennesker har kunne leve der.

Vi nåede også et se den gamle kongeby i Hue.

Kongebyen

Efter tre overnatninger i Hue, gik turen med bus til Hoi An. Hoi An ligger ud til havet og er kendt for sine mange skræddere. Vi nåede da også at få syet en del, far mindre end mor og mig 😉 Vi boede på Hoi An Beach Resort som også er 4-stjernet og med pool.

Mor og far på vietnamesisk spisested

Den japanske bro

På resortet

Efter en enkelt overnatning i Hanoi gik turen til Halong Bay.

Halong Bay

Drypstensgrotte

Vi roede kajak mellem klipperne

De sidste par dage inden min forældre igen skulle til Danmark, blev brugt i Hanoi. Pernille kom og boede på hotel sammen med os. Vi fik brugt dagene på at gå i butikker, på aftenmarkedet, ud og spise, gå ved søen, besøge Sao Mai og se Ho Chi Minh. Det var en skøn ferie sammen med mine forældre. Men vi ses jo om lidt igen..

Mor og far

Det kommer jeg til at savne/ikke savne ved Vietnam

Det kommer jeg til at savne:

– Joma
– Luksus er billigt
– Venlige og hjælpsomme folk
– Nye og spændende oplevelser næsten hver dag
– Det varme vejr og solskin
– Man kan spise ude hver dag
– De skønne børn i min klasse
– Alle de dejlige mennesker der har været med til at gøre de her 6 måneder til en fantastisk oplevelse
– Man kan gå i biografen flere gange om måneden

Det kommer jeg ikke til at savne:

– De fleste forstår ikke engelsk særlig godt
– Trafikken
– Folk der dytter som sindsyge
– Folk der springer over i køen i supermarkedet
– Alting tager lang tid
– At se dyr der bliver mishandlet
– Langsom internetforbindelse
– Ulækre dyr, især kakerlakker og kæmpe edderkopper i ens hus

Glæder mig til at komme hjem til Danmark, men kommer til at savne Vietnam..

Thailand

Vi rejste til Thailand lørdag den 14. maj for at holde 14 dages ferie. Vi skulle flyve sent, og vi var derfor først i Bangkok midt om natten. Vi skulle bo på Prince Palace Hotel i 4 dage.

Udsigt over Bangkok fra hotelværelset

Kathrine og Pernille foran kongens tempel

Kongens tempel

Kathrine og mig med vind i håret - på bådtur

The Temple of Dawn

Glad budha

Der skulle klatres lidt for at komme op..

Pælehuse

Grand Palace

Tid til en lille drink

Derefter gik turen til Koh Chang.

Pernille og Kathrine på færgen fra Trat til Koh Chang

Vi skulle bo på Noren Resort i 9 dage. Resortet var ejet af svenskeren Martin Noren. Hyggeligt med et “godmorgen piger” hver morgen. Vi boede i en lækker bungalow og der var pool på resortet. Desuden havde vi kun 5 minutter til stranden.

Vores bungalow

Poolen

Vejen til stranden

Vejen til stranden

Stranden

På snorkletur

Elefantriding

Så fik jeg lov at sidde ved elefantens hoved..

Pernille og jeg bader..

Solnedgang

Så en enkelt overnatning i Bangkok, og derefter gik turen hjem til Hanoi igen.

Asia Hotel

Farvel til Asia Hotel

Hjem til Hanoi

Halong Bay

Simone og Katharina er kommet for at besøge os hen over påsken. Vi har ikke påskeferie her, da størstedelen af vietnameserne er buddister. Men Pernille og jeg har taget ferie fra arbejde for at kunne opleve Vietnam en lille smule sammen med dem.

Vi valgte at tage en enkelt overnatning i Halong Bay, nærmere sagt på Cat Ba, som er en ø ved Halong Bay. Vi tog afsted mandag morgen, for at vi også kunne få noget ud af mandagen. Først tog vi en taxi til Lu0ng Yen busstation. Lige så snart vi steg ud af taxi’en kom der en mand og spurgte om vi skulle til Halong Bay. Det var jo lige præcis det vi skulle, så han viste os hen til en turistbus. Vi havde frygtet lidt at vi skulle med en af de almindelige busser der kører rundt i Hanoi, og som altid er overfyldte. Den her bus var ganske fin, og vi kunne få et sæde hver.

Simone og Katharina i bussen

Turen tog omkring 4 timer. Undervejs gjorde vi holdt et sted hvor folk kunne købe lidt proviant og drikke, og gå på toilet. Endelig nåede vi til hvad manden i bussen sagde var Halong Bay City-stoppet. Vi steg ud af bussen og stod nu på en ret stor og øde vej. Det eneste der var at se var fire mand med motorbikes der netop stod og ventede på os! “Halong City, Halong City” – ja der skulle vi hen. Så vi satte os op bag på hver vores motorbike, og kørte afsted. Efter ca. 10 minutters kørsel kom vi til Halong City. Nærmest før vi var kommet af motorbikesne, kom en mand gående hen til os og spurgte om vi ville ud og sejle. Vi snakkede frem og tilbage med ham, og det endte med at vi fik en aftale om en bådtur med endestation på Cat Ba. Vi tog en taxi med ham til havnen, og ventede på båden der. Vi fik vores helt egen turbåd.

På båden

Vores båd

Vi sejlede afsted, og det første vi kom til var en drypstenshule. Den var oplyst af farvet lys, og det var helt tydligt at her kom der mange turister.

Det ligner Scream ansigter..

Drypstenshulen med farvet lys..

Vi sejlede videre og kom til en lille flydende landsby. Vi blev sat af ved en af de flydende huse, og derfra blev vi sejlet, i en lille robåd, ud og se to grotter.

Grotte

Grotte

Derfra sejlede vi videre. Vi nød stilheden der indhylde os. Det rolige vand og solen der skinnede ned, fik ens krop og sind til at slappe helt af. Det var en dejlig kontrast til Hanois larm og virvar. Halong Bay er virkelig smukt!

På soldækket

Bådtur

Vi endte med at nå Cat Ba. Derfra blev vi nødt til at tage en minibus, lidt dyr, men vores eneste mulighed, for at nå Cat Ba by i den anden ende af øen. Turen tog en halv times tid på meget bumlet vej. Vores hotel var helt fint.

Hotel på Cat Ba

Cat Ba

Ude og spise

Vi bestilte en tur til næste dag som gik til Monkey Island. Vi tod af sted kl. 9 om morgenen, og igen, som dagen før, havde vi vores egen turbåd.

På tur igen

Klippe

Solen skinnede, og vi kunne sidde og nyde varmen og udsigten på soldækket. Igen var det overvælende med stilheden og den smukke udsigt. Vi sejle rundt et stykke tid, og kom så til en flydende fiskelandsby. Den var meget større en den landsby vi havde set dagen i forvejen, og her var husene forbundet med smalle planker og net imellem. Hunde og mennesker bevægede sig fra hus til hus via plankerne og små både.

Fiskerlandsby

Vi sejlede igennem landsbyen og videre til Monkey Island. Monkey island er en lille ø med strand og klipper med beplantning. Til at starte med så vi kun en enkelt abe. Vi gik en tur ned af stranden og kølede fødderne i vandet. Vi besluttede at lege bjergbestigere, og klatre op af klipperne. Der var en lille sti op, dog ikke med særlig mange almindelig trappetrin. Så det var noget af en klatretur vi kom ud på. Da vi nåede toppen, var vi godt svedige, men udsigtens var fantastisk.

Udsigten fra toppen af Monkey Island

Simone klatrer

Mig foran udsigten fra toppen af Monkey Island

Vi kom ned på stranden igen, og kølede af i vandet. Tiden var blevet til at vi skulle tilbage på båden. Da vi nærmede os båden, så vi en masse aber sidde på stengæret vi skulle gå af, for at komme ud til vores båd. Vietnameserne havde givet aberne noget at spise, og vi kunne komme ret tæt på dem. Pludselig var der en som blev bange og angreb Simone. Heldigvis kom hun ikke tilskade, og vi slap ombord på båden.

Abe der spiser

Vi sejlede tilbage til Cat Ba. Vi fik os noget frokost, og skulle sidde og vente nogle timer på at vi skulle hjem. Først skulle vi med bus op til den anden ende af øen til færgelejet. Herfra tog vi en lille færge med en masse vietnamesere og motorbikes. Vi kom i land ved Halong City, og her skulle vi med en turistbus mod Hanoi. Det blev aften og mørkt, og pludselig blev vi sat af et sted uden at vide hvor vi var, og fik af vide at vi skulle vente på en anden bus. Vi måtte sidde og vente et godt stykke tid, da en dame så viser os hen til en anden turistbus der gjorde holdt der. Endelig afsted mod Hanoi igen. Efter flere timers kørsel nåede vi endelig tilbage til Luong Yen busstation. Heldigvis var det ikke svært at få fat i en taxi, og vi nåede hjem trætte men i god behold. Vi havde haft en fantastisk tur, smuk og begivenhedsrig.

Nha Trang og Da Lat

Vi glædet os til at komme væk fra Hanoi og få slappet af, da vi skulle rejse. Vi havde brug for luftforandring efter en ret skidt periode derhjemme. 10 dage ville nok kunne rette op på det. Jeg startede så selv turen med at være syg. Måtte tilbringe meget af tiden på hotellet og i sengen mens de andre piger var ude. Ikke lige min forestilling om en god ferie. Men blev rask igen, og derfra var det på en super dejlig tur.

I lufthavnen

Vi startede med at flyve fra Hanoi til Nha Trang lufthavn, en flyvetur på 1 time og 20 min. Da vi ankom i lufthavnen blev vi hentet i en stor bil/minibus. Man kunne hurtigt mærke at luften der var varmere end i Hanoi. Vi blev kørt til vores hotel, The Summer Hotel, i Nha Trang city. Nha Trang er en ferieby i den forstand at der er mange turister, og det har lokalbefolkningen vænnet sig til, så de prøver at udnytte det lidt. Byen er ud til vandet, så der var ikke langt til stranden fra vores hotel.

Nha Trang

Nha Trang (stranden)

Vejret blev ekstra godt, og vi kunne tilbringe en dag på stranden og få lidt farve. Bølgerne var desværre for store til at man kunne bade i havet. Flere af pigerne endte med at blive ret solbrændte.

Min strandstol på stranden i Nha Trang

Vi havde fundet os en lækker restaurant som lå ned til stranden, Sandels. Det var rigtig lækkert at side tæt ved havet og få kølige drinks og lækkert mad.

På Sandels

Pernille og Sofie var ude og flyve i faldskærm trukket af en moterbåd. Kathrine, Michelle og jeg stod imens sikkert på jorden og kiggede på. Mens vi stod der og kiggede kom der en journalist og en kameramand og interviewede mig til lokal tv’et.

Pernille og Sofie

Pernille og Sofie i faldskærm

 Vi havde købt en tur til et lækkert sted hvor vi kunne nyde en masse luksus. Først skulle vi i mudderbad. Vi blev sat i et stort kar der langsomt blev fyldt med mudder. Det var en sjov fornemmelse. Mudderet kølede ens hud, og det lugtede en lille smule. Bagefter skulle man stå i solen i 10 min og tørre, hvor efter man skulle skylde sig under en almindelig bruser. Huden blev dejlig blød efter sådan en omgang mudderbad. Efter afskyldningen skulle vi i hydroterapibad. Vi stod mellem to lave mure, hvor vand blev skudt ud i hårde stråler. Det var lidt en mærkelig ting, og egentlig ikke så rart. Efter der skulle vi i et 38 grader varmt mineral bad. Det var lidt en overvindelse at skulle ned i så varmt vand, da det var ret ubehageligt de steder man var solskoldet. Men til sidst lykkedes det, og det var nu meget dejligt. Det næste vi skulle var at få massage. Vi blev hver især tildelt et lille rum hvor vi fik hver vores massør. Det var en dejlig fornemmelse af få masseret hele kroppen igennem, men også lidt underligt at et fremmede menneske skulle massere hele ens krop (med untagelser). Efterfølgende skulle vi i dampbad. Man sad i noget der mest af alt lignede en sauna. Her blev der skruet godt op for varmen og dampen. Man svedte ret hurtigt og vandet drev af væggene og vores hud. Dampen var tilført citrus eller noget lignende. Til sidst skulle vi tilbringe resten af vores tid ved et pool-område. Der var en varm pool, en kold pool, boblebad og børnebassin. Her lå vi i flere timer og solede os og flød rundt i poolen. Alt i alt en skøn og afslappende dag.

Poolen ved wellness centeret

Dagen efter skulle vi på river tour. Vi havde egen guide med, og i kom til at sejle i egen båd. Det var smuk at selje på en brede flod omgivet af bjerge dækket af træer og palmer langs dem modsatte bred. På floden så vi flere fiskere.

Fiskerbåd

 

Fisker

Fisker

Vi gjorde holdt ved en ø hvor vi fik serveret friskplukket kokosnødder. Der var lavet hul i toppen og vi drak den friske kokosmælk igennem et sugerør. Meget speciel smag som bestemt ikke minder om det kokosmælk man køber på dåse i supermarkedet.

På øen med kokosnødder

Min kokosnød

Bordet vi sad ved og drak kokosnødder

Vi kom også til et hus hvor et par damer og en pige var igang med at væve sivmåtter. Vi købte et par af dem med hjem.

Dame og piger der laver sivmåtter

Til sidst skulle vi ud og spise frokost med vores guide. Han tog os med på en vietnamesisk restaurant, hvor han viste os hvordan man skal spise friske forårsruller. Man skal bruge et meget tyndt rispapir, hvor man derefter vikler grønt og kød ind i. Du dypper derefter rullen i en speciel soves. Det smagte virkelig fantastisk.

 

Rispapir til friske forårsruller

Mig der spiser frisk forårsrulle

Da vi skulle fra Nha Trang til Da Lat skulle vi køre i minibus. Vejen går op over bjergene, og det tog ca. 4 timer. Naturen var virkelig flot undervejs. Først var landskabet frodigt og det var tit muligt at se ned i de tætbevoksede dale. Jo længere op vi kom, jo mindre blev vejen, og til sidst kørte vi ad en lille bjergvej, hvor der ikke var meget plads når man mødte en modkørende. Da vi nåede toppen af bjerget, køret vi ind i en hvid tågedis. Man kunne intet se, og chuafføren måtte køre ganske langsom fremad. Det var skylaget der hang over toppen af bjerget. Da vi slap ud på den anden side, var det et bevokset men noget tørre landskab der strakte sig fremad. Da vi nærmede os Da Lat, var dalen fyldt med store drivhuse fyldt med blomster. Da Lat er kendt for sine mange blomster og flotte natur, og mange vietnamesere tager på bryllupsrejse hertil. Vi blev dog ikke overvælget af hverken blomster eller naturen. Det var flot i Da Lat, men vi havde måske forventet noget mere end hvad der egentlig var. Men en hyggelig lille by, som godt kan virke død til tider når man lige kommer fra Nha Trang og normalt bor i Hanoi.

Da Lat

Vi besøgte Da Lat marked. Det er et ret stort marked hvor der bliver handlet med alt. Nogle boder er inde i en stor hal, andre uden for hallen.

Da Lat marked

På den første tur vi var på, nåede vi at se virkelig mange ting. Først fik vi vist nogle af de store drivhuse med blomster. Vores guide var meget begejstret og fortalte løst om alle blomsterne som om det var noget vi ikke kendte til. Da vi fortalte ham at vi både har de blomster og jordbær i Danmark, var han lidt i chok.

Drivhus

Vi skulle derefter ud og se en kaffeplantage, og så hen og se hvor de bearbejder kaffen efter den er plukket.

Kaffeplantage

Kaffen efter den er plukket

Kaffen sigtes..

Så skulle vi videre til Elefant Vandfaldet. Vandfaldet skulle have fået sit navn efter de klipper der er nedenfor, som altså skulle ligne elefanter.

Klipper der skal ligne elefanter...

Elefant Vandfaldet

Vores guide var ivrig efter at vi skulle se vandfaldet fra alle vinkler, så vi klatrede rundt på klipperne, hvor der ikke altid var særlig meget at klatre på! Men vi kom til at stå næsten inde under vandfaldet.

Elefant vandfaldet

Inde under vandfaldet

Mænd der fisker inde i vandfaldet

Vi klatrer rundt..

Efter klatereturen skulle vi se en silkefabrik. Silken kom fra silkeorme, der her ses mens de har forpuppet sig ind i deres silketråde:

Silkeorme

Dernæst skolder man dem under kogende vand, så man kan skilde silken fra ormene.

Silkeorme

Maskine der bruges til at fjerne silketrådene fra ormene

Silketråde fra ormene til maskinen

Færdige silketråde

Silketrådene væves til silkestof

Så skulle vi se et sted hvor de lavede risvin. Vi fik vist hvordan de koger risene og at de skal stå og gære. Vi fik også at se at man kan putte både slange og salemandere i risvinen efter den er færdig. Og til sidst fik vi selvfølgelig lov til at smage på det.

Risvin med dyr i!

Til sidst på turen skulle vi se en græshoppefarm. Vi tænkte først hvorfor man dog havde brug for at opdrætte græshopper. Guiden fortalte os så, at det er fordi at græshopper er blevet meget populære at spise.. Mmmm, mums. Græshopperne viste sig så også mere at være sekader.

Græshopperne blev holdt i disse plastikbaljer. Om aftenen kom der låg på, så de ikke fløj deres vej.

 

Til sidst til fik selvfølgelig også lov til at smage:

Stegte græshopper

Den sidste dag vi var i Da Lat ville vi bruge på lidt afslapning, luksus og shopping. Vi startede med en omgang manicure og en tur i fish spa.

Pernille og jeg venter på at få manicure

Mig i fish spa

Fiskene i fish spa

Det var en skøn skøn ferie. Farvel og tak til Nha Trang og Da Lat for en fantastisk ferie

Ho Chi Minh

Vi stod tidligt op for at komme ind og se Ho Cho Minh. Mausoleet er kun åbent fra kl 8-11 i vinterhalvåret og da vi nåede frem til mausoleet var vi galde for at være kommet tidligt – køen var enorm.
Ho Chi Minh døde 2. september 1969, præcis 24 år efter at han erklærede Vietnam uafhængigt. Hans legeme blev balsameret af sovjetiske eksperter, og mausoleet stod færdigt i 1975. Ho Chi Minh har en afgørende betydning for Vietnams selvstændighed, og det mærkes også på stemningen i og omkring hans mausoleum, at han er respekteret og har stor betydning for alle vietnamesere. Man må ikke medbring taske og kamera o.l. og man skal igennem et sikkerhedstjek. For at komme ind i mausoleet skal man stå i denne her meget lange kø to og to på en lang række. Rækken bevæger sig jævnt, dog med afbrydelser af større grupper der kommer ind før folk i rækken. Nå man når mausoleet skal al snak og fnisen ophøre, og hænderne skal ud af lommerne, ellers får man pænt besked af en af de mange vagter der er opstillet alle steder ved mausoleet. Vagterne er klædt i hvide uniformer og når de skal gå, marcherer de med strakte ben og svingende arme. Turen ind i mausoleet er stille og kølig. Som turist kan stemningen virke en smule trykkende og unaturlig. Men det hele forgår i stor respekt for Ho Chi Minh, og man kan kun respektere det hele. Turen igennem mausoleet er kort og hurtig. Rækken bevæger sig med jævn hastighed igennem bygningen, og der står vagter på hele turen og holder øje. Ho Chi Minh ligger i en glasmontrer, og et orange lys oplyser ham. Han var en lille mand. Det var en virkelig interessant oplevelse, og helt sikkert en af de ting man skal se når man er i Hanoi. (Eftersom at man ikke måtte have kamera med, er der ingen billeder)

Efter besøget hos Ho Chi Minh, gik vi hen for at se Pagoden På Én Søjle. Den ligger ganske tæt på mausollet.
En nat i 1049 drømte den barnløse konge Ly Thai Tong, atbarmhjertighedens gudinde, Quan Am, sad på en lotusblomst med et drengebarn. Kort efter giftede kongen sig med en bondepige, der fødte ham en søn. En buddhistmunk foreslog kongen at opføre en pagode til ære for Qaun Am. Den skulle ligen en lotusblomt, hvor søjlen er stænglen og selve pagoden er blomsten. Templet kaldes “Lotusblomstalteret”. Den nuværende pagode er fra 1955. Dens forgænger blev sprængt i luften af frusterede franskmænd nogle få dage før tilbagetoget fra Hanoi i oktober 1920’erne.
For at komme op til selve alteret, skal man op af en trappe. Der var en del vietnamesere oppe og bede mens vi var der, og af repsekt for dem, trængte vi os ikke på, men stod neden for trappen og beundrede pagode på afstand.

Vi gik tilbage for at se Ho Chi Minhs hus. Det første man støder på er en udstillling af gamle biler som Ho Chi Minh skulle have haft brugt. Her stødte vi på tre vietnamesere der tilbød at lege guider for os, selv om de ikke rigtig var det.
Fra 1958 og til sin død, boede Ho i det skønne pælehus bag præsidentpaladset. Byggestilen er den samme som hos flere etniske minoriteter i de nordlige provinser, hvor Ho startede sin kamp for Vietnams uafhængighed. Den åbne underetage brugte han til møder. I overetagen havde han sit kontor og et soveværelse, der begge er bevaret som i Ho Chi Minhs tid. Dammen foran pælehuset er fyldt med karper og kæmpe guldfisk, som Ho ifølge historierne skulle have fodret hver eftermiddag.
Den unge mand Pernille, Kathrine og jeg gik med, var meget interessert i hvad vi ellers lavet, og vi fik snakket med ham om meget andet en Ho Cho Minh og hans hus. Der var rigtig mange mennesker, og det var varmt at stå blandt de mange mennesker. Solen skinnede fra en blå himmel, og vejret var skønt.

Efter besøget sagde vi farvel til guiderne, og tog ud for at finde noget frokost. Vi endte på Illy café som ligger på 5. etage af en bygning ved Hoan Kiem søen. Cafeen har tagterrasse, og det var skønt at sidde ude i solen og nyde at varmen endelig var kommet til os.

På Illy (Casper, Morten, Sofie, Michelle, Pernille og Kathrine)

Da vi kom hjem ville jeg ikke gå glip af resten af solen (man ved aldrig hvornår man får en så dejlig dag igen), så jeg satte mig med en kold sodavand og min bog på vores tagterrasse. Resultatet ses nu ved rødbrun hud på arme, skuldre og bryst, og en smule brune ben 🙂

Turistdag

I dag har vi været ude og lege en lille smule turister. Vejret har været virklig skønt – sol og omkring 25 grader, dog også en del skyer, men varmen kunne sagtens komme igennem skydækket og holde os varme.

Vi startede med at tage til Den Hvide Silkes Sø. Søen har fået sit navn, da et palads ved søens bred blev omdannet til fængsel for “vildfarende kvinder”, ofte tidligerer konkubiner der vævede silke for at tjene til livets ophold. Silken blev berømt for sin høje kvalitet.  På søen kan man i dag sejle i svanebåde. Svanebådene er cykelbåde, som skal cykles af to personer. Pernille og Kathrine cyklede, og jeg sad i midten og styrede. Vi havde en hel time som vi havde betalt 80.000 vnd for. Det var rigtig hyggelig at sejle lidt rundt, indtil vi så folk der tissede ud i søen, både mænd og kvinder!

På den modsatte side af Den Hvide Silkes Sø og den store vej Thanh Niên, ligger Vestsøen. En lille ø i denne sø huser Tran Quoc-pagoden. Pagodens historie går tilbage til 500-tallet, og den er dermed en af de ældste i Vietnam. Den lå tidligere ved Den Røde Flod, men var i konstant fare for at blive skyllet væk under de årlige oversvømmelser. Man besluttede derfor at rykke pagoden i 1615. Der er stadig mange der kommer her ud for at bede til forskellige legender og helgene. På alterne står der frugt og dåsesodavand, og der lugter sødt af røgelse. I den lille fontæne bor en skildpadde, og man kan uden for templet købe skildpadder med hjem.

Efter en tur i templet, tog vi til det gamle franske Maison Centrale, kolonitidens fængsel. Fængslet var beregnet til 450 fanger, men husede ved kolonitidens ophør over 2000. mange berømte vietnamesere her siddet her, bl,a, fire af kommunistpartiets generalsekretærer. Af vietnameserne blev fængslet kaldt Hoa Lò, som på dansk betyder Helvedshullet. I 1960’erne og 1970’erne blev fængslet igen berømt og berygtet, da flere amerikanske piloter besætingsmedlemmer sad fængslet her. De gav fængslet et nyt navn, Hanoi Hilton. I dag er størsteparten af fænglset revet ned, og har måtte give plads til bl.a. Hanoi Towers. Men det er stadig muligt på turen rundt, at få en fornemmelse af, at det ikke har været et særlig rart sted at være. Der er køligt og mørkt, og når man kigger ind i cellerne, sniger der sig en ubehag ind under huden på en.

Til aften har Pernille jeg været ude og spise. Vi valgte en restaurant ved Hoan Kiem søen. Det viste sig at være en af de finere steder. Der var et band der var igang med at spille da vi kom ind og fik anvist vores bord. Musikken var vietnamesisk, og det meste var kun intrumentalt, men ind imellem var der en und mand eller en kvinde der sang lidt til. Instrumenterne der blev brugt var meget specielle. Stedet var lidt overvælende. Der var mange tjenere der stod og ventede på at hjælpe os med alt – hælde vand i ens glas hvis det ikke var helt fyldt op, vende tallerken så vi bedre kunne nå maden, øse ris op i vores spiseskål osv. På et tidspunkt da den unge mand sang, kom han hen til vores bord og gav os en gul rose hver. Maden var god, og vi fik masser af den. Det var en dejlig aften, og vi spiste og drak to mennesker for omkring 280 kr.

Bandet

Nille med det store menukort..

Salat af kål, bønnespire og gulerøder med rejser, krydret stærkt og surt

Forårsruller på pind sat i en udhulet ananas med lys i

Stærkt krydret sauce med rejer

Stegt kylling og stegte grønsager og svampe med ris til

Mig der har fået en gul rose

Weekend 18.-20. februar

Fredagen sov vi længe, og nød at fredag er en fridag. Vi gik og ventede på at de andre fik handlet færdig i Big C, så vi alle kunne komme ud og se nogle seværdigheder. Da vi så fik besked på at nu kunne vi godt komme, var klokken blevet hen af eftermiddagen, og Pernille og mig var så klar til at få set noget. Vi læste i ”Turen går til Vietnam”, og fandt desværre ud af at mausoleet og paladset allerede var lukket. Øv! Vi besluttede så sammen med de andre piger at tage ind til Hoan Kiem søen og se templet der ligger ude i søen. Bagefter ville vi tage ud og spise hotpot.
Da vi ankom udenfor templet, besluttede Sofie og Michelle at de hellere ville blive ude, så Kathrine, Pernille og mig betalte de 10.000 Dong (3 kr.) for at komme ind. Man skal over den røde bro for at komme ud til templet. Det var en speciel oplevelse at komme ind i templet. Der var flere rum med altre og folk stod og bedte og gav penge ved alterne. Alterne var pyntet med alle mulige figurer, blomster lys mm. Man lod automatisk hver med at snakke, stemning fik en til at tie stille.

På den røde bro

 

Alter

Kathrine og mig

Da vi var færdige i templet gik vi ud til de andre for at finde et sted at spise hotpot. Hotpot er hvor man får et lille blus på bordet, så man slev kan tilberede den mad man får.

Hotpot blus

Sofie havde hørt om en gade hvor der skulle være et par gode steder at spise hotpot. Vi valgte et af stederne.

På hotpot gadecafé

Vi blev desværre temmelig skuffet. Det er ikke til at sige om det bare var det forkerte sted vi havde valgt, eller om hotpot bare ikke er så sindsoprivende, men spændende var det i hvert fald ikke. Vi fik en tallerken hvor både de rå grønsager og det rå kød lå blandet på.

De tændte op for os, og lagde maden på. Til fik vi ris, men de var kolde.

Hotpot

Vi endte med at betale og forlade stedet før maden overhovedet var færdigstegt. Pernille og mig tog pigerne med til vores stamrestaurant hvor vi fik lækker mad. Da vi havde spist gik vi på markedet inde i byen, men vi var der ikke så længe før vi tog hjem.

Lørdag skulle vi til housewarming hos de andre. Vi skulle derfor ud og finde en indflytningsgave til dem. Først kørte vi ind til byen. På vej ind så vi mange alternative måde at transportere vare på.
Her er en mand der transporterer æg:

Transport af æg

Her er en mand der sælger guldfisk fra sin cykel:

Guldfisk

Vi ville se om vi kunne finde en fugl til dem.  Vi kom forbi en dame der sad med en grill og en masse stegte hunde! Vi kørte rundt men fandt ingen fugle.Vi besluttede at lave en dejlig kurv med en masse lækre ting i.
Housewarmingen blev holdt på deres tagterrasse. Det var rigtig hyggeligt.

Mig der er god til fiskedam

Morten i hængekøjen

Kathrine og mig

Søndag var rigtig afslapning. Vi var kommet meget sent i seng, og stod derfor først sent op. Vi tog på Joma for at spise morgenmad, som egentlig var frokost. Joma er en café der mindre om Highlands Coffé – minder lidt mere om en vestlig café. Bagefter var der dømt afslapning.

14. februar

Jeg startede arbejdet med at opservere og skrive noter. Lærerinden der havde været syg i sidste uge, var blevet rask, og Jane og jeg skulle derfor ikke undervise i dag. Den første undervisningenstime gik med at lære navne. Jeg fik et lille kys på kinden af en af drengene, dog kun fordi lærerinden sagde han skulle. Men nu sødt alligevel 🙂
Næste time var motorikundervisning. Den ene gruppe skulle gå over en snor der var udspændt mellem to border. En anden gruppe skulle gå op af en trappe og hoppe ned. Og en tredje gruppe skulle marcherer. Lærerinden viste først hvordan det skulle gøres, og så var det børnenes tur på skift.

Lære at gå over en snor

Lær at gå op af en trappe og hoppe ned

Lær at marchere

Det er sjovt at sidde og overvære denne form for læring. Noget giver ikke mening i min danske hjerne, men der er vel nok en dybere mening med de ting som de lærer børnene.

Trang og dreng

Efter frokostpausen var der undervisning igen. Denne gang skulle den ene gruppe lære at vaske hænder. Lærerinden havde hentet en balje mad vand og et lille håndklæde. Havde ikke drømt om at håndvaskeri var en af de ting de ville lære børnene efter som at hygiejnen er i forvejen er så ringe hernede.
Den anden gruppe skulle lære at pakke tøj ned og ud af en taske. Den tredje gruppe skulle lære at atge sko på.

1. og 2. dag på Sao Mai

1. dag:

Hvor skulle man pludselig tidligt op! Efter to ugers ferie hvor man kunne sove længe, var det svært at komme ud af senge kl 6 om morgenen. Vi mødtes med de andre tre ved benzintanken så vi alle fem kunne følges til Sao Mai. Jeg var virkelig spændt og også lidt nervøs på hvordan det måtte blive. Det passer med at det tager en halv time på motorbike at komme hjemmefra og til Sao Mai, dette også inkluderet morgentrafikken.
Da vi ankom var der mange børn og deres forældre der også var ankommet. Vi trak vores motorbikes ind igennem porten og om i gården. Den første lugt der ramte en var sure tær og gammelt sved. Vi besluttede at begynde med at gå op til Dr. Lan’s kontor da vi ellers ikke vidste hvor vi skulle gå hen. Vi ventede 5 minuters tid hvorefter en af hendes medhjælpere ankom. En sød ung dame som godt kunne engelsk sådan nogen lunde. Vi kom ind på kontoret og sidde ned. Her forklarede hun os lidt om stedet og hvordan det ville komme til at foregå mens vi var der. Så kom Dr. Lan. Hun deltog lidt i samtalen. Derefter blev vi vist rundt på hele centeret – vi så alle klasserne, vores opholdsrum, cafeen og terapirummene.
Så gik vi overnpå igen hvor vi mødte en engelsk frivillig der havde været på stedet siden oktober og skal være der indtil okbtober. Hun er med til at få styr på nogle af tingene på centeret, og hun hjalp os med at finde ud af hvilke klasser vi skulle være i. Pernille var den eneste der ville i en klasse med de store børn/unge. Vi andre fire ville alle i en klasse med så små børn som muligt. Derfor blev det besluttet at vi blev delt i fire klasse og at vi så skal rotere mellem dem så vi får prøvet dem alle fire. Derefter skal vi beslutte hvor vi skal endeligt hen.
Jeg kom i en autismeklasse på 2. sal. Børnene er her mellem 4-7 år ca. Da jeg blev vist ind i klassen, sad de delt i tre grupper på nogle små stole ved nogle små borde. Der er tre lærerinder i klassen og der var 11 børn (ved ikke om der manglede nogen). Man må ikke have sko på i klassen, så de står uden for døren. Jeg kom hen og sidde ved et af bordene og kiggede på at lærerinden underviste. Hien hed lærerinden jeg sad ved og hun kan en lille smule engelsk.
Undervisningen foregår på den måde at det ene barn sider over for lærerinden, og hun koncentrerer sig kun om dette ene barn (med mindre et af de andre larmer). De andre børn skal sidde stille imens og lege med nogle klodser. Da jeg kom ind var der et barn der var igang med at lære at lime ting på et papir. Hien havde klippet nogle blomster ud og han skulle lime dem på papiret. Limen var i en lille skål og drengen skulle stikke fingeren i skålen og lime blomsterne på papiret der hvor lærerinden havde tegnet en lille cirkel.
Undervisningen er meget lærerstyret, og børnene skal sidde stille det meste af dagen, og tit uden at lave noget. Lærerinderne snakker tit indbyrdes tværs igennem lokalet, og imens sidder børnene, og nu også mig, og venter.
Efter undervisningen ved bordene, fik børnene lov til at løbe rundt i lokalet mens de voksne stod og snakkede.

2. dag:

Den ene lærerinde var syg i dag. Der kom en australsk studerende i min klasse, og hende og mig fik besked på at undervise de børn der var i hendes gruppe. Jeg blev lidt chorkeret og vidste ikke helt hvad jeg skulle stille op. Men Jane (den australske pige) og jeg satte vores borde op. Der var kun én pige tilbage i gruppe. Den ene dreng var ikke kommet og den anden dreng var til aleneundervisningen uden for klassen. Jane og jeg prøvede så godt vi kunne at finde nogle ting hun kunne lege med, men endte med at lade hende farvelægge selv på et stykke papir. Normalt når børnene får lov at tegne, har lærerinden på forhånd tegnet det de så skal tegne oveni. Men Jane og mig lod hende farve selv, og det elskede hun.
Til frokost skulle jeg made hende. Jeg tog det i mit eget tempo, og så hun kunne nå at tygge maden. Lærerinderne sagde heller ikke noget til det. Pigen virker ellers som om hun sagtens ville kunne spise selv hvis hun fik lov at prøve. Men nogle af børnene bliver også madet hvis de spiser for langsomt selv om de godt kan selv. Lærerinderne virker som om de har travlt og vil meget gerne have at børnene er færdige med at spise hurtigst muligt.
Vi spiste i cafeteriet. Ris med soja bliver min bedste ven til frokost det her halve år 🙂 Resten af pausen brugte vi i de frivilliges rum, hvor vi fik slappet af og sovet en lille smule.

De frivilliges rum